Med højre-
og venstreløb kan du med Bosch slagboremaskiner både
skrue skruer i og ud. De fleste skruer skrues i med uret
(højreløb) og ud mod uret (venstreløb).
Spænd ikke skrueværktøjet - de såkaldte skruebits
- direkte i borepatronen,
men brug en universalholder,
som du kan sætte bitsene i. Der findes fire bittyper, der
passer til de forskellige skruehoveder: Ligekærv,
unbrako, krydskærv og torx. I modsætning til ved boring
skal du ved skruning vælge et lavt omdrejningstal. På
den måde kan du arbejde mere præcist og bedre mærke,
hvornår skruen sidder rigtigt.
Hvis du skal skrue flere skruer i efter hinanden i
eksempelvis træ, kan du ved modeller med drejningsmomentbegrænser
indstille den maksimale kraft. Det får maskinen til
automatisk at slå fra, når den indstillede værdi er
nået. På den måde spændes alle skruer med samme kraft
- og ingen skrues over gevind. Hvis man vil være helt
sikker, skal man anskaffe sig en maskine med Power-Control.
Med den kan drejningsmomentet begrænses.