Dyvler, skruer o.l.

Hvis man samler to emner med skruer, kan man - i modsætning til brug af lim eller søm - adskille de sammenskruede dele igen, uden at de derved beskadiges.

På samme måde som det ved boreopgaver er vigtigt at finde det rigtige bor i forhold til materialet, skal du ved skrueopgaver finde den rigtige skrue i forhold til emnet: Til træ eller spånplader bruger man andre skruer end til tynde stålplader, men begge typer kan man skrue direkte ind i emnet uden gevind. Maskinskruer anvendes derimod sammen med passende møtrikker eller skrues ind i et passende gevind.

Hvis du vil fastgøre noget i loftet eller i væggen, har du ud over en skrue også brug for en dyvel. Den garanterer en sikker fastgørelse. Dyvlen trykkes ind i hullet efter boring af hullet. For en sikkerheds skyld kan du banke den helt ind med lette hammerslag. Forholdet mellem bor og dyvel skal være som følger: Dyvlens diameter skal svare til borets diameter. Undtagelse fra reglen er meget bløde materialer. Her gælder formlen:
Dyveldiameter - 1 mm = bordiameter.
Dyvlen holder bedre på den måde.

Naturligvis skal skruen og dyvlen også passe sammen. Hvilken diameter og længde skruerne skal have til en given dyveltype, står på dyvelpakningen.

 

Alt efter materialet skal du
vælge den rigtige skrue.

Når du har boret hullet, trykkes dyvlen derind.

 

 Tilbage til toppen