Tips & tricks

Rent arbejde
Når du suger borestøvet væk med en udsugningsanordning (tilbehør) allerede under borearbejdet eller klæber en lille papirpose (kaffefilter) direkte under borehullet, sparer du efterfølgende en del tid til oprydning.

 

Pas på kabler
Inden du borer i en væg, skal du altid kontrollere, om der på det valgte sted løber elkabler, vandrør eller gasrør i væggen. Det gøres bedst med en metaldetektor fra Bosch.

Dybe, støvfrie huller til dyvler
Ved plastdyvler skal du bore hullet lidt dybere end dyvlernes længde. 10 mm er en god sikkerhedsmargen, hvis der stadig er borestøv i hullet trods omhyggelig udblæsning eller udsugning af borestøvet. Du kan selv puste ind i hullet, men husk at lukke øjnene for borestøvet, eller brug blæseren fra Bosch. Du kan også bruge en støvsuger.

Bor lettere i metal
På glatte flader som metal smutter boret let, og hullet bores derfor ikke det sted, du havde planlagt. For at undgå det skal du på forhånd slå et lille hul i metallet. Det bruger man sædvanligvis en kørner til, der bagest har en flade til at slå på med en hammer og forrest har en spids. I dette lille hul kan du derefter starte boringen, uden at boret smutter. Ved meget hårde materialer kan du ved boring af hullet forbore med et tyndt bor og derefter bore færdig med et bor med den ønskede diameter.

Hold maskinen rigtigt
Hold altid slagboremaskinen lige, og tryk den lodret ind imod væggens eller emnets overflade. Hvis du bruger et støttegreb, bliver det lettere, for så har du bedre kontrol under borearbejdet. Men det går endnu lettere med borevinkelkontrollen. Denne kan du sætte på emnet og på den måde sikre, at du borer helt vandret ind i væggen. Og hvis du ønsker at bore skråt, kan du også gøre det helt præcist: Borevinkel- kontrollen kan indstilles i en vinkel på op til 15°.

Skrøbeligt akrylglas
Hvis du skal bore huller i akrylglas, skal du gå langsomt frem, dvs. med lave omdrejninger. Materialet er meget varmefølsomt og kan nemt smelte.

Plaster til fliser
Et gammelt håndværkertrick: På glatte fliser smutter boret let - men det kan du undgå, hvis du sætter et stykke hæfteplaster eller et stykke malertape på dér, hvor du skal bore.

Brug den rigtige bit
Hvis du bruger de forkerte bits ved skrueopgaver, bliver skruehovederne hurtigt ødelagt. Vær derfor ikke kun opmærksom på den rigtige form (ligekærv, krydskærv, unbrako eller torx), men også den rigtige størrelse på bitsen.

 Tilbage til toppen