Foryngelseskur til en gammel kommode

 

Har du en gammel kommode eller vitrine til at stå på loftet? Det er synd at kassere det gamle møbel, da det i modsætning til mange moderne møbler udstråler atmosfære og historie. Som regel er der gennem generationer kommet flere kulørte lag lak på, der efterhånden også er godt ridsede. Med BOSCH multisliberen kommer du uden besvær ridserne til livs og kan få det gamle møbel til at stråle i ny glans.

Fremgangsmåde:

Tag gummihandsker på, og beskyt mund og næse med en støvmaske. Smør nu afsyringsmidlet på med en bred pensel. Lad det virke i en halv times tid. Det er bedst at stå udendørs, når du afsyrer møbler; alternativt kan du få kommoden afsyret ved en professionel. Det vil også løse det vigtige problem med at få bortskaffet afsyringsmiddel og gammel maling på en miljøvenlig måde.

Skrab den opblødte maling af med en spartel. Gentag processen, indtil træstrukturen er blotlagt. 

Hvis kommoden har lister med kringlede eller profilerede overflader, er det bedre at bruge en ren stålbørste eller ståluld frem for en spartel. Vigtigt: Brug ikke ståluld på egetræ! På grund af egetræets indhold af garvesyre vil emnet få sorte pletter ved berøring med stålulden. Med ståluld kan du komme ind i hver en fuge og krog og få den opblødte maling ud af fordybningerne. Hvis der endnu er maling på kommoden, sliber du resten væk med håndkraft.

Slib nu kommoden af med BOSCH multisliberen. Med denne allroundmaskine kommer du uden problemer ind i hjørnerne.

Selv om der takket være den indbyggede støvopsugning i BOSCH multisliberen knapt nok er støv på kommoden, skal du gøre den grundigt ren endnu en gang. Brug en honningvædet klud til dette arbejde. Den fås i byggemarkeder eller specialforretninger.

Smør nu et træbeskyttelsesmiddel på med en bred pensel med naturbørster. Det gør træet modstandsdygtigt mod alle påvirkninger fra omgivelserne. Lad træbeskyttelsesmidlet tørre helt.

Når beskyttelsesmidlet er tørt, maler du kommoden med maling eller trælasur. Med trælasur forbliver træstrukturen synlig. Før altid penslen langs med årerne. Lad malingen eller lasurmalingen tørre, og mal kommoden anden gang. 

 

Du har brug for følgende:

Afsyringsmiddel (CFC-frit), bred pensel, gummihandsker, støvmaske, spartel, stålbørste eller ståluld, BOSCH multisliber, slibeskive white:Paint korn 80 eller 120, bred pensel med naturbørster, træimprægneringsmiddel, trælasur eller maling

 Til sidens top