Slibning og slibefunktioner

 

I svært tilgængelige områder, hvor du førhen møjsommeligt har måttet slibe med håndkraft, klarer BOSCH deltasliberen arbejdet for dig. Den er perfekt egnet til møbelsnedkeri og restaurering. Med den lille trekantede slibeål kan du bearbejde komplekst formede emner punktuelt. I princippet er BOSCH deltasliberen en mindre variant af pudsemaskinen. Med sin stavform og det smalle greb er BOSCH deltasliberen særlig handy og velegnet til små flader. Med den kan du komme til på selv meget snævre steder: Den ovale slibetunge klarer enhver runding, og den flade når ind i selv de mindste mellemrum, ikke blot på vinduesskodder.

Alt efter hvad du vil slibe, har du brug for det rigtige slibeblad, også kaldet slibemiddel. Du fæstner det ganske enkelt til velcro-slibesålen. Start altid med at slibe med en grov kornstørrelse, og vælg en finere for hver omgang. Som tommelfingerregel fordobler man kornstørrelsen ved hver efterfølgende arbejdsgang. Eksempel: Kornrækkefølge 40  80  180  360  600  1200.

Indstil svingningstallet med BOSCH Electronic, før du begynder at slibe. Vælg et passende svingningstal ved hjælp af indstillingshjulet. Du kan også ændre svingningstallet, mens du er i gang med arbejdet. Vælg et lavt omdrejningstal, hvis du f.eks. vil slibe maling af. Hvis slibesålen bevæger sig for hurtigt, er friktionen meget høj, malingen bliver varm og flydende og sætter sig fast på slibebladet. Det samme gælder for bløde materialer. Et højt svingningstal bevirker en hurtigere slibning. Generelt er indstillingen et spørgsmål om fornemmelse: Hvis du synes, maskinen sliber for meget af, skal du blot gå et til to trin ned.

Da du overvejende bearbejder mindre flader med deltasliberen, dannes der mindre støv end ved store emner. Alligevel er der ingen grund til at ikke at suge støv op under arbejdet. For derved ender alt det støv, du ellers kunne indånde eller få i øjnene, i støvposen. Du kan let slutte en sugeslange til anordningen på din BOSCH deltasliber og forbinde den med en BOSCH universalstøvsuger eller en almindelig støvsuger.

 

Punktuel bearbejdning

Fastgør ganske enkelt slibebladet til velcro-slibesålen.

Indstillingshjul til svingningstal

Enkel tilslutning af sugeslange

 Til sidens top