Reparationsbetingelser
for Robert Bosch A/S – Power Tools Division

Udgave: 21. april 2022


 

1. Gyldighedsområde

1.1 Disse reparationsbetingelser (efterfølgende kaldt "Betingelser") gælder for alle ordrer om repara- tion, der afgives til Robert Bosch A/S, CVR-nr. 55112819, Telegrafvej 1, DK-2750 Ballerup (efterfølgende kaldet ”Bosch”, ”vi” og ”os”), samt forudgående arbejde i den forbindelse, såsom kontroller og omkostningsoverslag (efterfølgende kaldet "Reparationsarbejde"). For Reparations-arbejde, der sker som led i Bosch producentgarantien, gælder disse Betingelser som tillæg til Boschs producentgarantibetingelser. Ved uoverensstemmelser mellem Bosch producentgarantien og disse Betingelser har bestemmelserne i Bosch producentgarantien forrang.

1.2 Vores tilbudte Reparationsarbejde er rettet mod såvel forbrugere som erhvervsdrivende. I forbindel- se med disse Betingelser (i) er en ”forbruger” enhver fysisk person, der indgår aftalen i relation til et formål, som hverken kan henregnes til personens erhvervsmæssige aktivitet eller selvstændige er- hvervsarbejde, og (ii) er en "erhvervsdrivende" en fysisk eller juridisk person eller et personselskab med egen retsevne, der ved indgåelsen af aftalen handler i udøvelse af sin erhvervsmæssige aktivitet eller sit selvstændige erhvervsarbejde.

1.3 Hindrende, ekstra eller fra vores Betingelser afvigende aftaler eller betingelser finder ikke anvendelse, medmindre Bosch forudgående og skriftligt har accepteret deres gyldighed i denne sammenhæng. Disse Betingelser er gældende, også hvis Bosch uden forbehold udfører Reparationsarbejdet og er bekendt med hindrende, ekstra eller fra vores Betingelser afvigende bestemmelser, der er fremsat af ordregiver.

1.4 Rettigheder, der ifølge lovbestemmelser eller andre aftaler tilkommer Bosch, og som er mere vidtgående end disse Betingelser, påvirkes ikke af disse Betingelser.

2. Indgåelse af aftale

2.1 Boschs tilbudte ydelser er uforpligtende og udgør ikke et tilbud om indgåelse af en aftale, men udelukkende en opfordring om at afgive en ordre.

2.2 Med sin ordre fremsætter ordregiver et tilbud til Bosch om at indgå en aftale. En ordre afgives ved at fremsende den udfyldte og underskrevne reparationsordreformular (efterfølgende kaldt "Reparationsordre") såvel 1) elektronisk og 2) som bilag til produktet til den adresse, der er anført nedenfor under punkt 8.1.

2.3 En bekræftelse fra Bosch om, at reparationsordren er modtaget, er ikke en accept af ordregivers tilbud, og en sådan bekræftelse tjener udelukkende til at underrette ordregiver om, at Bosch har modtaget reparationsordren. Aftalen kommer først i stand ved Boschs afsendelse af en ordrebekræftelse, eller når Bosch begynder at reparere produktet.

3. Indsendelse af produktet

3.1 Ordregiver kan bestille en pakkelabel online, udskrive den og påsætte den på emballagen indeholdende produktet og efterfølgende indlevere pakken til den transportør, som er angivet på pakkelabelen, for fremsendelse til Boschs adresse. For sådanne forsendelser inden for Danmark påtager Bosch sig forsendelsesomkostningerne. Hvis ordregiver indsender produktet på en anden måde, så sker det på ordregivers eget ansvar og for ordregivers egen regning. Pakker, der sendes ufranko til Bosch, modtages ikke.

4. Priser, værdigrænser for Reparationsarbejde og omkostningsoverslag

4.1 Priserne for Reparationsarbejde og eventuelle yderligere omkostninger er iht. Boschs gældende prisliste på datoen for ordreafgivelsen. I den forbindelse er den angivne dato i reparationsordren bestemmende. Hvis Reparationsarbejdet er omfattet af en garanti afgivet af Bosch, så er reparationen gratis for ordregiver.


4.2 En reparationsordre er kun bindende op til den værdigrænse, der er anført i reparationsordren. Hvis værdien af Reparationsarbejdet ikke når op på den aftalte værdigrænse, så faktureres ordregiver kun for de faktiske omkostninger.

4.3 Hvis omkostningerne i forbindelse med Reparationsarbejdet forventes at overskride den aftalte værdigrænse, eller hvis det viser sig, at ordregiver ved ordreafgivelsen fejlagtigt er gået ud fra en omkostningsfri reparation på baggrund af en garanti, så udarbejder Bosch et omkostningsoverslag og sender det til ordregiver på den adresse, der er angivet i reparationsordren.

4.4 Hvis ordregiver inden for 7 kalenderdage efter modtagelse af omkostningsoverslaget skriftligt accepterer det deri fremsatte reparationstilbud, så opretter Bosch en reparationsordre på de betingelser, der er nævnt i omkostningsoverslaget.

4.5 Hvis ordregiver afslår reparationstilbuddet, så tilbagesender Bosch reparationsvaren i demonteret stand for ordregivers regning til den adresse, der er angivet i reparationsordren. I stedet for returnering kan ordregiver anmode Bosch om at bortskaffe reparationsvaren omkostningsfrit på en forsvarlig måde.

4.6 Hvis ordregiver ikke svarer angående omkostningsoverslaget skriftligt til Bosch inden for 3 uger efter modtagelsen, så returnerer Bosch produktet i demonteret stand for ordregivers regning til den adresse, der er angivet i reparationsordren.

4.7 Ved fremsendelse af omkostningsoverslaget gør Bosch udtrykkelig ordregiver opmærksom på svarfristen.

5. Returnering af produktet

5.1 Efter afslutning af Reparationsarbejdet returnerer Bosch produktet til den adresse, der er angivet i reparationsordren. Se også hertil i Boschs prisliste, jf. også punkt 4.1.

6. Mangelkrav

6.1 Hvis ordregiver er forbruger, så gælder lovens bestemmelser vedrørende rettigheder ved mangler.

6.2 Hvis ordregiver er erhvervsdrivende, gælder følgende bestemmelser:
a) Ordregivers krav ved mangelfuldt reparationsarbejde, der ikke er omfattet af garanti, forældes et (1) år efter godkendelsen. Den kortere forældelsesfrist gælder også for krav som følge af retsstridig handling, der beror på en mangel ved Reparationsarbejdet. Den kortere forældelsesfrist gælder ikke for vores ubegrænsede ansvar for skader ved misligholdelse af en garanti eller krænkelse af liv, legeme eller helbred, for forsæt og grov uagtsomhed og for produktfejl. En stillingtagen fra Boschs side til et mangelkrav, der gøres gældende af ordregiver, kan ikke betragtes som indtræden i forhandlinger om kravet eller om de forhold, der begrunder kravet, såfremt mangelkravet afvises af os i fuldt omfang.

7. Generelle bestemmelser

7.1 Hvis en bestemmelse i disse Betingelser og/eller i eventuelle andre indgåede aftaler er eller bliver ugyldig, så skal dette ikke berøre gyldigheden af betingelserne i øvrigt. Aftaleparterne er forpligtede til at erstatte den ugyldige eller uigennemførlige bestemmelse med en ordning, der så vidt muligt medfører det samme økonomiske resultat.

7.2 Dansk ret er gældende for disse Betingelser under udelukkelse af lovvalgsregler og af De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG).

8. Adresse og service hotline

8.1 Produkterne skal fremsendes til følgende adresse:
Bosch Service Center
Telegrafvej 3
DK-2750 Ballerup
8.2 Ved spørgsmål vedrørende Boschs reparations- og reservedelsservice kan Bosch kontaktes via følgende e-mail:
bsc@dk.bosch.com